Kontakt Bliv medlem
 www.sf.dk
Forside
Nyheder
Politik
Om Signe
Sagt og skrevet
Det sker
Links
Hovedstadsregionen

Tilbage til oversigten: Sagt og skrevet

Den gode, rene og lydige kvinde


Tale holdt i
Arbejdermuseets festsal den 8.marts 2003 - Kvindernes Internationale Kampdag
 

”Den gode, rene og lydige kvinde” – da jeg læste den overskrift, tænkte jeg: Er vi ikke kommet længere? I Danmark er da kun stærkt reaktionære og forstokkede miljøer at hun trives. De fleste danskere tager da i det store hele både følelsesmæssig og intellektuelt afstand fra hende – De kvinde-dyder eller kvinde-normer, der er dominerende i Danmark er da, at kvinder skal være både sexede og selvstændige, og helst også gøre karriere for at være en succes. Det kan godt være, at ”den gode, rene og lydige kvide” stadig hænger lidt ved rundt omring, men jeg synes, at vi indskrænker og afsporer ligestillingsdebatten, hvis vi reducerer det til at være en kamp mod hende. Ligestillingskampen er en værdikamp, der handler om at skabe lige rettigheder og lige muligheder for alle, det er en kamp mod alt, der er forstokket og diskriminerende – og det er en meget breder diskussion.

Ligetilling – grundlæggende værdi/princip:
Jeg er jo inviteret som politiker, som folketingskandidat og medlem af SF’s hovedbestyrelse – derfor vil jeg også tage en politisk indgangsvinkel til denne debat. For mig bygger mit politiske engagement, hele min politiske grundsubstans, på nogle helt grundlæggende værdier eller principper, som jeg synes er så vigtige, at jeg også er parat til gå ud og kæmpe for dem politisk – en af de værdier er: Ligestilling. Og det gælder i forhold til alle mulige områder. Det er en kamp for at mennesker ikke diskrimineres pga. race, religion, seksualitet – og selvfølgelig også at mennesker ikke diskrimineres pga. køn. Der er en kamp for at vi alle sammen får lige rettigheder og lige muligheder.

2 fronter:
Som jeg ser det, er det en politisk kamp, der skal foregår på to fronter, som hænger meget sammen: det handler om de skrevne og de uskrevne regler. Lovgivningen og de normer, der eksisterer i samfundet. Påvirker man det ene smitte det også af på det andet og omvendt.

Skrevne regler – lovgivning:
Jeg vil starte med de skrevne regler, lovgivningen – hvordan ser den politiske kamp ud her? Vi er kommet langt i Danmark – men løfter vi blikket og se ud på resten af verden – og det gør vi jo, det er d. 8. marts, kvindernes internationale kampdag – så kan vi jo desværre konstatere, at der er mange, mange kampe tilbage. Der handler både om, at lovgivningen skal sikre lige rettigheder, at den ikke diskriminere, og så handler det om at sikre lige muligheder, lave lovgivning der kan fremme ligestillingen.

 Lige rettigheder

-         I DK diskriminere lovgivningen jo ikke, men andre steder er der lovgivning, der er decideret diskriminerende – forskellige love for mænd og kvinder. Stening af kvinder. Danske politikere har pligt til at fordømme den slags, presse på internationalt, bruge de institutioner, der er, sige at det vil vi simpelthen ikke acceptere. Der bliver der set for meget gennem fingrene i dag.

-         For at sikre lige rettigheder er det ikke nok, at lovgivningen ikke selv diskriminere, den skal også forbyde diskrimination og undertrykkelse; Omskæring, handel med kvinder, tvangsægteskaber, vold mod kvinde, ligeløn. Her har vi også en forpligtelse til at presse på internationalt, bruge institutionerne osv.

Lige muligheder

-         Love der fremmer ligestillingen: f.eks. undervisningspligt, så både drenge og piger komme i skole. Eller f.eks. det at man kan overleve alene, ikke er afhængig af at blive hos en voldelig mand. Også her er vi langt i Danmark, men ser vi internationalt så er problemerne selvfølgelig væsentligt større. Her ville undervisningspligt for alle verdens børn jo virkelig være en sejr for ligestillingen: Uden undervisningspligt er det primært drengene der bliver sendt i skole. Her har vi også pligt til at presse på internationalt – men også til at bakke op økonomisk, f.eks. via Ulandsprojekter. (som den nuværende regering jo også har for vane at skære i) Det er jo svært at forlange af et eller andet 3. verdens land, at de skal indføre undervisningspligt for alle børn, hvis de dårligt har råd til at brødføde befolkningen. Men også DK halte det visse steder. Bl.a. er enlige mødre stort set afskåret fra at tage en uddannelse, fordi de ikke kan leve af en SU. Og man har for nylig vedtaget en forlænget barselsorlov, der f.eks. ikke har taget stilling til, hvordan kvinder sikres at de alligevel får en rimelig pension.

-         Når det handler om at fremme ligestilling, så har politikerne endnu et ansvar – det er hele tiden at holde ligestillingsdebatten i kog og kvalificere den. Det handler bl.a. om at sætte penge af til forskning i ligestilling, så der bliver fokus på problemerne, og så det kan blive en klog debat. Her har Regeringen desværre også valgt at skære ned.

Uskrevne regler:
Det var lidt om den politiske kamp i forhold til de skrevne regler, i forhold til lovgivningen, nu vil jeg sige lidt om den politiske kamp, der handler om de uskrevne regler, om de normer, der eksistere i samfundet. Her er det væsentligste våben, at vi hele tiden holder en levende ligestillingsdebat i gang, at det ikke bare er noget vi gør d. 8 marts. For bare fordi man i lovgivningen får indført, at vi har de samme rettigheder, så er det jo ikke ensbetydende med, at vi også reelt har de samme muligheder. De normer, værdier og kønsroller, der er i et samfund, er jo i mindst lige så høj grad med til at fastholde og diskriminere. De fastlåser og begrænser jo både mænd og kvinder. Vi vil alle sammen gerne have, at vi bliver vist respekt, at vi får social anerkendelse. Det er godt og trygt og dejligt, når vi kan spejle os i vores omverden og læser i de andres blikke, at vi er en succes. Her er kønsroller jo et af de succeskriterier, vi bliver målt med. Det er i høj grad også en politisk kamp, at gøre op med de normer, det et samfundsanliggende ikke bare et personlig anliggende – som højrefløje i Dansk politik jo påstår at det er – inklusiv vores ligestillingsminister.

-         Som jeg tidligere har sagt er det bl.a. et ansvar hos politiker for at holde ligestillingsdebatten i gang og sørge for at den bliver klog – bl.a. ved at sætte penge af til forskning.

-         Men det er også et ansvar der ligger hos hver enkelt af os – Vi har en pligt til hele tiden at sætte spørgsmålstegne ved os selv og vores normer. Lever vi selv op til vores egne værdier om ligestilling eller presser vi også diskriminerende normer ned over folk. Det er nok de færreste af os, der kan sige os helt fri fra det, vi møder jo også andre med en vis portion fordomme – derfor har vi også et ansvar for hele tiden at genoverveje det og sætte spørgsmål ved det vi gør. Jeg kan huske, at der for nogle år siden var et ramaskrig over, at nogle kvindelige top-politikere tog en meget kort barselsorlov (jeg tror det var 10 uger) – der ville aldrig nogensinde blive rynket på næsen over mændene – en mandlig top-politiker ville nærmeste være en helt, hvis han tog 10 ugers barsel. Der må vi om jeg så må sige, gribe i egen barm, og se om vi er nødt til at genoverveje vores normer. Er det de samme uskrevne regler vi dømmer efter, eller dømmer vi mænd og kvinder efter forskellige ”love”? Det gælder også når vi opdrage vores egne børn, opdrager vi stadig drengene til at de ikke må græde og pigerne til at de ikke må være vilde?  – Og så må vi også spørge, om vi selv er et godt eksempel

-         Vi må gøre op med vores egen angst og magelighed – Protestere vi når vi selv møder undertrykkelse, protestere vi når vi oplever at andre bliver undertrykt. Der må vi turde tage de muligheder der er, og ikke påtage og eller acceptere offerrollen, der må vi turde at stikke næsen frem, også selvom vi risikere at blive til grin, eller peget fingre af – hvis ikke så er jo med til at signalere til vores børn, at det er lidt ok at diskriminere.

-         Og så er det vigtigt, at vi ikke bare gør det i stilhed. Ligestilling er ikke bare et personligt problem, det er et anliggende for hele samfundet – vi skal kæfte op – påvirke andres måde at tænke på – påvirke politikerne.

 Jeg synes, at kampen for at sikre alle mennesker lige rettigheder og lige muligheder er vanvittig vigtig. Jeg synes at det er trist at ligestillingsdebatten i Danmark stort set er død – den kommer lige op her d. 8. marts, men ellers er det jo ikke meget vi hører til den. (med mindre højrefløjen lige kan bruge den til at slå nogle muslimer oven i hovedet med)

Det er fint, at vi nu alle sammen er troppet op til det her arrangement, men hvis vi mener det alvorligt med ligestilling – så må vi altså også tage konsekvenserne af det, og alle sammen tage et medansvar – både når det gælder om at påvirke de skrevne og de uskrevne regler i samfundet.

Så lad mit sidste ord være en opfordring til at blande jer i debatten, og så vælge nogle politikere der rent faktisk tager ligestilling alvorligt.

 Tak for ordet!

Tilbage til oversigten: Sagt og skrevet

 
 
Signe Goldmann - Rungsted Plads 21, 4.th., 2200 København N. - Telefon: 60 10 10 32