|
”Den gode, rene og lydige
kvinde” – da jeg læste den overskrift, tænkte jeg: Er vi ikke kommet
længere? I Danmark er da kun stærkt reaktionære og forstokkede miljøer
at hun trives. De fleste danskere tager da i det store hele både
følelsesmæssig og intellektuelt afstand fra hende – De kvinde-dyder
eller kvinde-normer, der er dominerende i Danmark er da, at kvinder skal
være både sexede og selvstændige, og helst også gøre karriere for at
være en succes. Det kan godt være, at ”den gode, rene og lydige kvide”
stadig hænger lidt ved rundt omring, men jeg synes, at vi indskrænker og
afsporer ligestillingsdebatten, hvis vi reducerer det til at være en
kamp mod hende. Ligestillingskampen er en værdikamp, der handler om at
skabe lige rettigheder og lige muligheder for alle, det er en kamp mod
alt, der er forstokket og diskriminerende – og det er en meget breder
diskussion.
Ligetilling –
grundlæggende værdi/princip: Jeg er jo inviteret som politiker, som folketingskandidat og medlem
af SF’s hovedbestyrelse – derfor vil jeg også tage en politisk
indgangsvinkel til denne debat. For mig bygger mit politiske engagement,
hele min politiske grundsubstans, på nogle helt grundlæggende værdier
eller principper, som jeg synes er så vigtige, at jeg også er parat til
gå ud og kæmpe for dem politisk – en af de værdier er: Ligestilling. Og
det gælder i forhold til alle mulige områder. Det er en kamp for at
mennesker ikke diskrimineres pga. race, religion, seksualitet – og
selvfølgelig også at mennesker ikke diskrimineres pga. køn. Der er en
kamp for at vi alle sammen får lige rettigheder og lige muligheder.
2 fronter:
Som jeg ser det, er det en politisk kamp, der skal foregår på to
fronter, som hænger meget sammen: det handler om de skrevne og de
uskrevne regler. Lovgivningen og de normer, der eksisterer i samfundet.
Påvirker man det ene smitte det også af på det andet og omvendt.
Skrevne regler –
lovgivning: Jeg vil starte med de skrevne regler, lovgivningen – hvordan ser den
politiske kamp ud her? Vi er kommet langt i Danmark – men løfter vi
blikket og se ud på resten af verden – og det gør vi jo, det er d. 8.
marts, kvindernes internationale kampdag – så kan vi jo desværre
konstatere, at der er mange, mange kampe tilbage. Der handler både om,
at lovgivningen skal sikre lige rettigheder, at den ikke diskriminere,
og så handler det om at sikre lige muligheder, lave lovgivning der kan
fremme ligestillingen.
Lige rettigheder
-
I DK diskriminere lovgivningen jo ikke, men andre steder er der
lovgivning, der er decideret diskriminerende – forskellige love for mænd
og kvinder. Stening af kvinder. Danske politikere har pligt til at
fordømme den slags, presse på internationalt, bruge de institutioner,
der er, sige at det vil vi simpelthen ikke acceptere. Der bliver der set
for meget gennem fingrene i dag.
-
For at sikre lige rettigheder er det ikke nok, at lovgivningen
ikke selv diskriminere, den skal også forbyde diskrimination og
undertrykkelse; Omskæring, handel med kvinder, tvangsægteskaber, vold
mod kvinde, ligeløn. Her har vi også en forpligtelse til at presse på
internationalt, bruge institutionerne osv.
Lige muligheder
-
Love der fremmer ligestillingen: f.eks. undervisningspligt, så
både drenge og piger komme i skole. Eller f.eks. det at man kan overleve
alene, ikke er afhængig af at blive hos en voldelig mand. Også her er vi
langt i Danmark, men ser vi internationalt så er problemerne
selvfølgelig væsentligt større. Her ville undervisningspligt for alle
verdens børn jo virkelig være en sejr for ligestillingen: Uden
undervisningspligt er det primært drengene der bliver sendt i skole. Her
har vi også pligt til at presse på internationalt – men også til at
bakke op økonomisk, f.eks. via Ulandsprojekter. (som den nuværende
regering jo også har for vane at skære i) Det er jo svært at forlange af
et eller andet 3. verdens land, at de skal indføre undervisningspligt
for alle børn, hvis de dårligt har råd til at brødføde befolkningen. Men
også DK halte det visse steder. Bl.a. er enlige mødre stort set afskåret
fra at tage en uddannelse, fordi de ikke kan leve af en SU. Og man har
for nylig vedtaget en forlænget barselsorlov, der f.eks. ikke har taget
stilling til, hvordan kvinder sikres at de alligevel får en rimelig
pension.
-
Når det handler om at fremme ligestilling, så har politikerne
endnu et ansvar – det er hele tiden at holde ligestillingsdebatten i kog
og kvalificere den. Det handler bl.a. om at sætte penge af til forskning
i ligestilling, så der bliver fokus på problemerne, og så det kan blive
en klog debat. Her har Regeringen desværre også valgt at skære ned.
Uskrevne regler:
Det var lidt om den politiske kamp i forhold til de skrevne regler,
i forhold til lovgivningen, nu vil jeg sige lidt om den politiske kamp,
der handler om de uskrevne regler, om de normer, der eksistere i
samfundet. Her er det væsentligste våben, at vi hele tiden holder en
levende ligestillingsdebat i gang, at det ikke bare er noget vi gør d. 8
marts. For bare fordi man i lovgivningen får indført, at vi har de samme
rettigheder, så er det jo ikke ensbetydende med, at vi også reelt har de
samme muligheder. De normer, værdier og kønsroller, der er i et samfund,
er jo i mindst lige så høj grad med til at fastholde og diskriminere. De
fastlåser og begrænser jo både mænd og kvinder. Vi vil alle sammen gerne
have, at vi bliver vist respekt, at vi får social anerkendelse. Det er
godt og trygt og dejligt, når vi kan spejle os i vores omverden og læser
i de andres blikke, at vi er en succes. Her er kønsroller jo et af de
succeskriterier, vi bliver målt med. Det er i høj grad også en politisk
kamp, at gøre op med de normer, det et samfundsanliggende ikke bare et
personlig anliggende – som højrefløje i Dansk politik jo påstår at det
er – inklusiv vores ligestillingsminister.
-
Som jeg tidligere har sagt er det bl.a. et ansvar hos politiker
for at holde ligestillingsdebatten i gang og sørge for at den bliver
klog – bl.a. ved at sætte penge af til forskning.
-
Men det er også et ansvar der ligger hos hver enkelt af os – Vi
har en pligt til hele tiden at sætte spørgsmålstegne ved os selv og
vores normer. Lever vi selv op til vores egne værdier om ligestilling
eller presser vi også diskriminerende normer ned over folk. Det er nok
de færreste af os, der kan sige os helt fri fra det, vi møder jo også
andre med en vis portion fordomme – derfor har vi også et ansvar for
hele tiden at genoverveje det og sætte spørgsmål ved det vi gør. Jeg kan
huske, at der for nogle år siden var et ramaskrig over, at nogle
kvindelige top-politikere tog en meget kort barselsorlov (jeg tror det
var 10 uger) – der ville aldrig nogensinde blive rynket på næsen over
mændene – en mandlig top-politiker ville nærmeste være en helt, hvis han
tog 10 ugers barsel. Der må vi om jeg så må sige, gribe i egen barm, og
se om vi er nødt til at genoverveje vores normer. Er det de samme
uskrevne regler vi dømmer efter, eller dømmer vi mænd og kvinder efter
forskellige ”love”? Det gælder også når vi opdrage vores egne børn,
opdrager vi stadig drengene til at de ikke må græde og pigerne til at de
ikke må være vilde? – Og så må vi også spørge, om vi selv er et godt
eksempel
-
Vi må gøre op med vores egen angst og magelighed – Protestere vi
når vi selv møder undertrykkelse, protestere vi når vi oplever at andre
bliver undertrykt. Der må vi turde tage de muligheder der er, og ikke
påtage og eller acceptere offerrollen, der må vi turde at stikke næsen
frem, også selvom vi risikere at blive til grin, eller peget fingre af –
hvis ikke så er jo med til at signalere til vores børn, at det er lidt
ok at diskriminere.
-
Og så er det vigtigt, at vi ikke bare gør det i stilhed.
Ligestilling er ikke bare et personligt problem, det er et anliggende
for hele samfundet – vi skal kæfte op – påvirke andres måde at tænke på
– påvirke politikerne.
Jeg synes, at kampen for at
sikre alle mennesker lige rettigheder og lige muligheder er vanvittig
vigtig. Jeg synes at det er trist at ligestillingsdebatten i Danmark
stort set er død – den kommer lige op her d. 8. marts, men ellers er det
jo ikke meget vi hører til den. (med mindre højrefløjen lige kan bruge
den til at slå nogle muslimer oven i hovedet med)
Det er fint, at vi nu alle
sammen er troppet op til det her arrangement, men hvis vi mener det
alvorligt med ligestilling – så må vi altså også tage konsekvenserne af
det, og alle sammen tage et medansvar – både når det gælder om at
påvirke de skrevne og de uskrevne regler i samfundet.
Så lad mit sidste ord være en
opfordring til at blande jer i debatten, og så vælge nogle politikere
der rent faktisk tager ligestilling alvorligt.
Tak for ordet!
|