Lad os ruske op i byen
Klaus Bondam vil gøre København lækker og homo-venlig. Ritt Bjerregaard vil gøre København til en moderne metropol med boliger til almindelige mennesker. Og vi er med! Lad os komme frem med visionerne! Lad os se hvor smukke drømmene er for rigets hovedstad. En hovedstad, der i mange årtier har ladet sig synke ned i mindreværd og alt for små sko.

Vi er dybt forelskede i de mange højtflyvende planer fordi det er så enormt vigtigt, at vi som politikere tør at tænke op til skyerne. Kommunalpolitik kan ellers alt for hurtigt komme til at handle om petitesser, parkeringspladser og pladsmangel.

Vores indspark kredser om tre spørgsmål. Tre spørgsmål, der - i alt beskedenhed - sætter problemerne på spidsen og visionerne i relief. Uden at tabe drømmene og luftkastellerne af syne. Lige til at trække på smilebåndet af, ryste på hovedet, eller fnyse hovent af.

Spørgsmål 1: Hvem så byen falde i søvn?
København er blevet byfornyet for milliarder. Væk er de uhumske baggårde, bodegaerne og de utætte vinduer. Tilbage står de strømlinede caféer, børnefamilierne og de mange nye privatiserede grønne baggårde. Godt så og så alligevel ikke helt så godt. Har du prøvet at slappe af i København? På hvert eneste gadehjørne og hver eneste lille plads er der kommercialiserede bænke og borde til glæde for de betalende gæster og Københavns politikere kan stadigvæk ikke få nok. Kun meget få steder kan du hvile øjet uden at få en halvnøgen 18-årig model-mama smidt op i trynen. Kun meget få steder har vi givet københavnerne lov til at sidde og bare sidde - uden at betale for det.

Vi har renset byen for kant og rod. Alting er færdigt og glat. Regeringen har inddæmmet Christiania. Faderhuset har købt Ungdomshuset, Kramer har plastret havnen til med sorte, anonyme domiciler og Søren Pind har fjernet den kunstneriske graffiti. Tilbage står facaderne, ligusterhækkene og de privatiserede baggårdsparker. Flotte, perfekte og til at kede sig ihjel over.

Spørgsmål 2: Hader byen sine børn?
Alle storbyer er skabt af store voksne mennesker, der har glemt hvordan det er at være barn. København er bestemt ingen undtagelse. Hver eneste dag transporterer mødre og fædre deres børn til og fra børnehave og skole, til og fra gymnastik og til og fra supermarkedet. Sidst på dagen lukkes de så - hvis der er tid til det - ud i den panoptiske, grønne baggård under skarp overvågning af bekymrede fædre og mødre. Længe leve børnenes frie leg(!) Hvis byen var dobbelt så bred og dobbelt så høj så var der måske plads til grønne oaser af rod, krat, byggelegepladser og fantasi. Men det er den ikke. Børn tages ikke med på råd når der skal laves nye indfaldsveje. De prøveleger ikke for gode gemmesteder - selv om den nye park ligger klods op af skolens legeplads.

Spørgsmål 3: Hvorfor er København så dansk?
Der bor rundt regnet en halv mio. mennesker i København. Hver 10. københavner er udenlandsk statsborger. Hver tredje barn i den københavnske folkeskole har brune øjne. Der er de første 117 pladser, veje, kulturhuse og spillesteder. Ingen af dem har anden etnisk herkomst. Byen har sin havfrue, sine gamle bygninger og sine dannebrogsflag. Og byen er skam også køn, som den står der klædt i rødt og hvidt. Hvor er den tyrkiske badekultur? Hvor er den arkitekttegnede islamiske moske? Hvad blev der af den byfornyelse, der genskabte et af byens rum efter mellemøstligt eller for den sags skyld mellemamerikanske forbillede med fontæner, basar, og plads til sang og dans? Hvorfor er der kun danskermusik i Parken? Og hvor går man i grunden hen hvis man interesserer sig for asiatisk, mellemøstlig eller afrikansk litteratur? Ingen steder går man hen. For København er klædt i rødt og hvidt. Selvom byen har så mange brune øjne.

Et svar
Lad os i det mindste tænke tanken. Når idéerne nu en gang er på banen. Lad os slippe vildskaben løs. Give fristederne plads. Bevar Christiania og Ungdomshuset og lad den skøre og anarkistiske ungdom få frie rammer - på bare en lille del af byen. Lav os give plads til byens gøglere - på et hvilket som helst gadehjørne. Luk gårdene op - så alle københavnerne kan bruge dem (det er os der har betalt dem). Giv byens rum fri til børnenes leg. Få bilerne væk fra gaderne - og lad os plastre dem til med græs så vi kan gå ture på dem. Lad os bygge i højden så vi kan få husene væk fra frirummet. Giv København et internationalt islæt. Giv plads til ufærdige byrum med plads til ny-tænkning og omskiftelighed. Giv plads til den multikulturelle by og det mangfoldige udtryk. Farvel oh kedelige København. Goddag du mangfoldige, smukke og fantasifulde metropol. Vi ved ikke hvor du ender, men vi vil gerne være med.