Demokrati og menneskerettigheder er desværre ikke en selvfølge – det er en kamp om helt grundlæggende værdier, der foregå over hele verden – og som vi er kommet langt med i Danmark sammenlignet med så mange andre steder. Men der vil altid være kræfter der trækker i den anden retning - en kamp for værdier er aldrig vundet en gang for alle. Derfor er det også vanvittig vigtigt, at vi reagere, hver gang vi ser tegn på at udviklingen trækker i den forkerte retning, At vi står sammen og med alle demokratiske midler hele tiden kæmper for de værdier.

Verden:
Der er mange, mange steder i verden, hvor totalitære stater, fascistiske diktaturer og religiøse fundamentalister ser stort på demokrati og menneskerettigheder, og hvor mennesker der kæmper for de værdier, bliver holdt nede, isoleret, fængslet, tortureret eller slået ihjel.

Hvor kvinder undertrykkes, voldtages og omskæres, uden at nogen tager særlig notits af det. Hvor homoseksuelle forfølges pga. deres seksualitet, hvor politiske, etniske og religiøse mindretal forfølges.

 Det skal vi kæmpe imod med alle demokratiske midler!

Det er en kamp vi aldrig må slække på - uanset hvem der krænker disse værdier – uanset om det er højre- eller venstreorienterede ekstremister, uanset om det er hvide eller sorte – og uanset om det bliver gjort i Jesus, Allah eller Buddas navn.

Danmark:
Men det er ikke kun en kamp er hører til ude i den store verden. Her i Danmark må vi også hele tiden stå vagt om disse værdier, og råbe op når vi ser tendenser til at udviklingen går i den forkerte retning.

Og det er der tendenser til at den gør i øjeblikket:

Politiske spørgsmål bliver i højere og højere grad gjort til etniske spørgsmål og så igen til religiøse spørgsmål. I stedet for f.eks. at undersøge, hvor mange af de kriminelle der kommer fra økonomisk dårligt stillede familier, eller hvor mange af dem, der er blevet mobbet i skolen – så man f.eks. kunne tage fat på at løse de bagvedliggende politiske problemer – Så interesserer man sig mere for at gøre det til et etnisk problem – og der er nu også en tendens til at man vil til at gøre de etniske problemer til et spørgsmål om religion. 

Den yderste højrefløj forsøger at skabe et billede af, at der er lighedstegn mellem kristendom og demokrati i modsætning til islam. Man forsøger at gøre demokratiet til et religionsspørgsmål – det er ikke bare forkert, det er også meget, meget farligt.

Jo mere vind i sejlene de røster får jo større polarisering – vi fjerner os mere og mere fra hinanden tvinges ud i de religiøse skyttegrave

Intolerance og fordomme fra den ene side bliver mødt med intolerance og fordomme fra den anden

Det skaber frygt og had– det fører til, at man begynder at gradbøje menneskerettighederne og gå på kompromis med værdierne – hvor man begynder at synes, at det er liiidt ok at man diskriminere nooogle gruppe af mennesker – Jeg synes at jeg ser en tendens til det i Danmark og jeg ser det som en medvirkende årsag til integrationsproblemerne, og til at man har kunnet samle et flertal i folketinget omkring en ny udlændinge lov, hvor man tillader at udlændinge bliver behandlet som 2. eller 3. rangs borgere.

Hvis resultatet bliver at flere og flere føler sig tvunget ud i en religiøs fundamentalistisk retning, så ruller lavinen med gensidig frygt, had og fordomme.

Den egentlige kamp:
Men det værste er næsten at det fjerner fokus fra den egentlige kamp. Kampen for demokrati og menneskerettigheder, kampen for at alle mennesker bliver behandlet anstændigt, kampen mod diskrimination og undertrykkelse af enhver art. Undertrykkelse af kvinder, undertrykkelse af børn, af homoseksuelle, undertrykkelse pga. race eller religion. Her står kampen mellem de religiøse fundamentalister (kristne såvel som muslimske) på den en side og de progressive kræfter på den anden side. Mellem de totalitære og intolerante på den ene side og vi der på den anden side ikke under nogen omstændigheder vil gå på kompromis med værdier som demokrati og menneskerettigheder.

Det er den skillelinie, der skal slås fast. Det er den kamp der skal kæmpes, det er en kamp om værdier. Hvis det skulle lykkes de religiøse fundamentalister at splitte befolkningen i en kamp om religion – så taber vi kampen om værdierne.

Det er det budskab vi skal have ud til befolkningen. Vi progressive skal stå sammen på tværs af religiøse skel, på tværs at etniske tilhørsforhold, på tværs af køn og seksualitet og værne om demokrati og menneskerettigheder for alle.

Hverken Søren Krarup, Moses Hansen eller Hizb-ut-tahrir skal have held til at tale os fra hinanden, ned i hver vores religiøse skyttegrav.

Venstrefløjen:
Venstrefløje har alt for længe holdt sig i baggrunden. Vi har måske været lidt bange for at råbe alt for højt når f.eks. grupper af muslimer i Danmark har opført sig kvindeundertrykkende. Bange for at råbe op af frygt for at det kunne gavne den yderste højrefløj – bidrage til at skabe flere fordomme, mere intolerance og mere fremmedfjendskhed. Men det er en misforståelse som venstrefløje efterhånden har fået rystet af sig.   

Når menneskerettigheder og demokrati antastes – må vi gå til modværge – uanset hvem angrebet kommer fra.

Og hvis vi ikke gør det, så er det at Dansk Folkeparti og andre får plads til at skabe den illusion, at dette er en kamp mellem religioner – og ikke en kamp mellem de forstokkede og de progressive.

Verden:
Verden står overfor nogle kolossale udfordringer i forhold til demokrati og menneskerettigheder.

Udfordringer der også handler om at mindske den enorme ulighed mellem rige og fattige i verden. En ulighed der føre et kølvand af problemer med sig. Ustabilitet, krige, flygtningestrømme, terror og miljøkatastrofer – forhold der skaber afmagt og som også er med til at sikre grobund for religiøsfanatisme.

Det er politiske udfordringer, der kræver at vi står sammen – og det er alt, alt for vigtigt til at nogle forstokkede religiøse fundamentalister må få held til at skille os ad.

Tak for ordet!