Ved mødet i Borgerrepræsentationen den 30. oktober
lykkedes det i 11. time at overbevise Socialdemokraterne
om, at beskæftigelsesindsatsen (for match-gruppe 1-3) i
København ikke skal sendes i udbud.
Socialdemokraterne havde ellers i første omgang stemt
for det i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, men
jeg valgte at "standse" sagen, så den kom i BR. Derved
fik SF afværget endnu en højresvingsulykke fra
Socialdemokraternes side.
Du kan læse min indledende tale fra BR-mødet her:
 |
 |
 |
 |
Først skattelettelser med de borgerlige – i dag
er det så udlicitering af
beskæftigelsesindsatsen – jeg synes der har
været et par uheldige højresvingsulykke fra
socialdemokraterne her på det sidste.
Men med hensyn til beskæftigelsesindsatsen, så
er der heldigvis mulighed for at rettet op igen
her i aften.
Jeg valgte at standse denne sag i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, fordi
den er så vidtrækkende, at jeg ikke synes,
beslutningen bør træffes bag lukkede døre på et
udvalgsmøde, men fortjener en åben debat her i
BR-salen.
Samtidig har det også været mit håb, at en
standsning ville give især Socialdemokraterne
mulighed for lige at tænke sig om en ekstra gang
– for jeg har meget svært ved at se, at dette
her kan være socialdemokratisk politik.
Sagen handler om, hvorvidt det fortsat er
kommunen selv, der skal stå for
beskæftigelsesindsatsen for
kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 (dem
der er mest arbejdsmarkedsparate), eller om
indsatsen fremover skal sendes i fuldt udbud.
I Holland, hvor man har udliciteret indsatsen,
har man haft så dårlige erfaringer, at man nu
overvejer at gå tilbage igen. Og det er bestemt
ikke det eneste sted, hvor der er dårlige
erfaringer.
Der er selvfølgelig ingen garanti for, at det
går ligeså galt i København, men hvorfor tage
chancen, når vi har nogle dygtige kommunale
beskæftigelsescentre, med medarbejdere, der har
mange års erfaring i at hjælpe arbejdsløse i
job. Den store kompetence vi har opbygget her,
risikerer vi fuldstændig at smide overbord.
Samtidig kan man have en frygt for, at private
firmaer vil begynde at spekulere i, at få fat i
de stærkeste kontanthjælpsmodtagere, og at der
dermed kommer til at ske en creaming, hvor de
tungeste lades i stikken.
Der kan også være grund til at frygte, at
opkvalificering at kontanthjælpsmodtagere kommer
til at vige i baggrunden, fordi det formentlig i
højere grad vil handle om, at få folk hurtigst
muligt ud på arbejdsmarkedet, og i mindre grad
om at sikre at de også på længere sigt kommer
til at fungere på arbejdsmarkedet.
Hvis vi bare skal starte forfra, fordi de kort
tid efter er tilbage på kontanthjælp igen, så
har vi jo ikke vundet så forfærdelig meget.
Denne bekymring deles også af en stor del af
fagbevægelsen, hvilket fremgår at et høringssvar
fra HK, der har fået tilslutning fra DS, FOA og
TIB. Heri fraråder på det kraftigste et udbud –
også selvom der kun skulle være tale om kun at
udbyde f.eks. 1/3 del af indsatsen. Den
beslutning jeg har standset i udvalget handler
dog om at sende hele indsatsen i udbud.
Som jeg ser det, er der ingen objektive grunde
til at tro, at det skulle blive bedre eller
billigere - tvært imod. Det er derfor alene et
ideologisk spørgsmål: tror man at private kan
gøre det bedre, alene fordi de er private?
Det plejer at være højrefløjens standpunkt - men
i København har højrefløjen tilsyneladende igen
fundet en alliancepartner i Socialdemokraterne.
Det er trist - ikke mindst for de mange
kontanthjælpsmodtagere, der fortjener, at vi gør
en ordentlig indsats.
Så kunne man selvfølgelig spørge, om der ikke
der kunne være andre end kommunen, der kan have
nogle gode ideer til, hvordan man kan hjælpe
kontanthjælpsmodtagere. Det er der givet vis, og
jeg vil heller ikke udelukke, at vi med fordel
vil kunne bruge tilbud fra andre.
Det kunne f.eks. være fagforeningernes
jobklubber. Men det behøver vi altså ikke at
lave et fuldt udbud for at kunne gøre. Vi kan
godt sige, hov, det der ser godt ud, det vil vi
gerne bruge. Så skal vi bare lave en
udbudslignende proces, hvor f.eks. forskellige
jobklubber har mulighed for at byde ind.
Det synes jeg sådan set både ville være nyttigt
og begavet. Jeg er på ingen måde modstander af,
at vi kan lægge dele af indsatsen over til
andre, hvis vi mener, der er noget, de kan gøre
bedre, end vi selv kan.
Men et fuldstændig hovedløst udbud, bare for
udbuddets skyld, og hvor alt er i spil, det
giver altså ingen mening, med mindre man sværger
til en borgerlig ideologi. Det er ren gambling,
hvor de arbejdsløse risikerer at stå som de
store tabere.
Der er rødt flertal på Københavns Rådhus. Jeg
håber Socialdemokraterne kommer til fornuft, så
vi kan begynde at bruge det – og jeg synes,
dette her er en ret oplagt mulighed. |
|
|
 |
 |
 |
 |
Tilbage til oversigten:
Sagt og skrevet |
|