Jeg vil gerne takke for invitationen til dette venstrefløjsmøde.

Jeg er utrolig glad for her at se et eksempel på, at venstrefløjen faktisk kan finde ud af at samarbejde.

Der er, og det ved vi jo godt, der er forskel på SF, Enhedslisten og socialdemokratiet, og der er forskelle internt i partierne – det går medierne jo meget op i – hvilken fløj, der nu har mest magt i partiet.

Men selvom der er forskelle, så er vi fælles om de grundlæggende værdier.

Værdier som: Solidaritet, medmenneskelighed, tolerance og bæredygtigt miljø.

Det er værdier, der desværre er hårdt trængte i øjeblikket, derfor er det også så vigtigt, at vi kan finde ud af at stå sammen og samarbejde om at styre udviklingen i den rigtige retning – og det har der stort set aldrig været mere brug for, end der er nu.

Hvis vi løfter blikket fra Gentoft et øjeblik og skuer ud over verden, hvad er så det største problem, hvad er den største politiske udfordring?

Efter min mening, så er det den kolossale ulighed, der er mellem rige og fattige i verden.

Og det er ikke kun et problem, fordi jeg som medmenneske har svært ved at bære tanken om, at der hvert 5 sekund dør et barn pga. sult og fattigdom.   

Selvom det sådan set i sig selv er grund nok for mig.

Det er også et problem fordi den kolossale ulighed bringer et kølvand af problemer med sig. Det skaber ustabilitet, krige, terror, flygtningestrømme og miljøkatastrofer. Verdens lande er så tæt forbundet, at hvis vi ikke samarbejder om at løse de grundlæggende problemer, samarbejder om at vende udviklingen, hvis ikke vi i den rige del af verden tager et virkeligt medansvar for at mindske den store ulighed, så kommer det i sidste ende til også at ramme os selv. Det er vores allesammens fremtid, der står på spil.

Forureningen er grænseoverskridende, flygtningestrømmene er grænseoverskridende, terroren er det. Krige og ustabilitet påvirker den verdensøkonomi, der i vid udstrækning også er en forudsætning for, at vi kan have den levestandart, vi har i Danmark.

Når vi ikke tager et reelt medansvar, så er det altså ikke bare tarveligt overfor de millioner af mennesker, der lever i sult og elendighed – men det er også ualmindelig dumt.

Hvis vi forestiller os, at verden var et skib, og nationalstaterne er kahytterne, så siger det jo sig selv, at det ikke er nok bare at bekymre sig om, hvordan man skal indrette sin egen kahyt. Hvis hele skibet er på kollisionskurs, eller der er et stort hul i bunden, eller dem i nabokahytten er så forarmede, at de ikke har overskud til at tætne siderne i deres kahyt, så nytter det jo ikke meget, at vi kan bryste os af, at vi har den pæneste indretning, eller de blødeste køjer eller at vi har været dygtige til at tætne vores egen kahyt, så der ikke slippe vand ind der.

Vi er, om jeg så må sige, alle sammen i samme båd – det er ualmindeligt ubegavet, hvis vi ikke tager et medansvar for at holde skuden oven vande – det er simpel logik.

Højrefløjens væren sig selv nok, frihed for individet, markedskræfternes frie spil, uanset hvad de måtte smadre undervejs, er en dødssejler – det er ren kamikaze.

Man behøver sådan set bare at løfte blikket og se sig omkring. Verden bliver ikke bedre af at de store verdensomspændende virksomheder får frit spil – For dem handler det udelukkende om at tjene så mange penge som muligt. Hvis man skal behandle mennesker ordentligt, og miljøet forsvarligt, så koster det ekstra. Når ens formål udelukkende er at tjene penge, så ville det jo være dumt, hvis ikke man forsøgte at slippe så billigt som muligt – det går ud over mennesker og ud over miljøet. Markedet har ikke indbygget en moral, derfor er højrefløjens blinde tro på at markedet løser alt, så utrolig farlig – man slipper styringen i en tillid til, at hvis bare økonomien får frit spil, så styrer det verden i en bedre retning. Man skal som sagt bare løfte blikket for at indse, at det ikke holder en meter. Hvis vi skal sikre, at der bliver taget hensyn til mennesker og miljø – så kræver det, at vi samarbejder, så vi har gennemslagskraft til at styre markedet i en rigtig retning. At vi engagerer os internationalt. At vi skaber en menneskelig, moralsk og værdibaseret modvægt til de store virksomheder, at vi bruger EU, WTO, FN og lignende til at styre udviklingen. Så vi kan sikre, at værdier som solidaritet, medmenneskelighed, tolerance og bæredygtigt miljø, går forud for hensynet til markedet. Alt andet er jo uholdbart – det burde jo være åbenlyst for enhver.

Alligevel ser vi hvordan højrenationalismen har skyllet ind over Europa – Danmark inklusiv. Det er lykkedes at skabe en illusion om, at vi ikke behøver at tage et medansvar – at resten af verden kan sejle sin egen sø – hvad rager det os?

Vi skære i ulandsbistanden, vi slækker på miljøet, vi lukker grænserne tættere, så vi ikke behøver at tage os af alle de der udlændinge.

Alt sammen under et slogan om frihed for individet – men ethvert individ er afhængig af, at det fællesskab man lever i fungerer – man kan ikke sikre ordentlige forhold for individet, hvis ikke man samtidig sikrer fællesskabet.

Der gælder både i det store og i det det små. Det gælder når vi snakker om det globale fællesskab, som jeg allerede har været inde på. Men det gælder jo også på nationalt og lokalt plan.

Når vi kigger os omkring, kan vi let se, hvad der sker i lande, hvor der er en større ulighed. Godt nok har de rige bedre vilkår for at blive endnu rigere, til gengæld er de nødt til at rende rundt med bodyguards, fordi gaderne flyder med mennesker, der ikke har fået de sammen muligheder. Jo flere mennesker, der lever uden de store muligheder, uden de stor fremtidsudsigter, uden de store håb, jo mere ustabilt og voldeligt bliver samfundet til skade for alle. Man kan ikke bare løse problemerne ved at bygge flere fængsler og give hårdere straffe, det kan måske på kort sigt løse nogle af problemerne, ved f.eks. at få fjernet de kriminelle fra gadebilledet – men det løser ikke noget på længere sigt. Derfor må vi stræbe efter at skabe et samfund, hvor muligheder, fremtidsudsigter og håb er lidt mere ligeligt fordelt.

Der samme gælder også når vi snakker kommunalpolitik, bare i mindre målestok:

Sørge for at folkeskolerne fungerer godt så ungerne trives. At vi sikrer de gamle og de syge ordentlig hjemmehjælp. At man også bruger ressourcer på kulturelle oplevelser, der kan løfte livskvaliteten for os alle sammen. At man sørger for også at ansætte dem med et fremmedklingende navn, så de ikke i kedsomhed og manglende påskønnelse, hænger på gadehjørnerne og ser bistre ud. At man sikrer at de forurenende virksomheder rydder ordentligt op efter sig osv.

Den eneste politik, der er langsigtet perspektiv i, er den der bygger på venstrefløjens værdier.

Jeg synes jo selv, at det her er hamrende indlysende, derfor kan jeg også have ret svært ved at forstå, hvorfor venstrefløjen ikke har større opbakning end det er tilfældet.

Jeg tror at det langt hen ad vejen skyldes at vi er for dårlige til at trænge igennem med vores budskaber:

Det handler ikke kun om, at vi ikke har været lige så smarte reklamebureaus-agtige, som højrefløjen, men at hvis man skal formidle store helheder og langsigtede løsninger, så kræver der mere end de 10 – 15 sekunder en politiker normalt har til at forklare sig i tv-avisen. Der er det altså langt mere taknemmeligt, at være et populistisk højrefløjsparti, der slår sig op på små overskuelige enkeltsager. 

Politik og valgkamp er blevet et mediestunt, som mere handler om personer end værdier – Det der blev diskuteret mest var spørgsmål som: var det dumt af Nyrup at rive sider ud af Anders Foghs bog? – var det klogt af Marianne Jelved at hun løftede pegefingeren? – osv. Værdierne og de politiske visioner ryger langt ud i baggrunden.

Mange sagde også at Rasmussen og Rasmussen lignede hinanden, de ville begge to gøre noget for sygehusene og de gamle – at det kunne være hip som hap, hvem der er statsminister. Jeg tror, at det er kommet bag på mange, hvor store konsekvenser det faktisk har haft. Jeg håber på, at det har fået mange til at vågne op og indse at politik er vanvittig vigtigt, og at det absolut ikke er ligegyldigt, hvem man vælger til at sidde på magten. At det ikke er ligegyldigt hvilke værdier politikken bygger på.

Men jeg tror også, at højrenationalisme og højrebølgen langt hen ad vejen er et udtryk for afmagt.

At man egentlig godt ved, at verden hænger sammen – og at vi bør tage et medansvar. At de fleste af os har svært ved at bære tanken om, at der hver 5. sekund dør et barn pga. sult og elendighed. Jeg tror, at det er de færreste, der er så kyniske og ubegavede, som man måske godt kunne foranlediges til at tro, når man ser på valgresultaterne. Men at det handler om afmagt. Man har mistet overblikket over, hvordan man f.eks. skal gribe de store globale udfordringer an. Og hvis det virker helt uoverskueligt, så kan man jo ligeså godt bare sørge for sig selv lige nu – også selvom man godt ved, at det er ret kortsigtet.

Det er venstrefløjens opgave at fortælle, at løsningerne langt hen ad vejen ligger lige for næsen af os, og egentlig bare venter på, at vi finder viljen til at gøre noget ved det – meget af det handler jo egentlig bare om sund fornuft. Man kunne være med til at give ulandende et gevaldigt løft, bare ved at give dem mulighed for at kunne sælge deres varer med en rimelig fortjeneste her i vores del af verden. F.eks. har EU-landene lavet nogle landbrugsstøtteordninger, der gør, at priserne på landbrugsvarer bliver holdt kunstigt nede på et niveau, hvor ulandende ikke har en chance for at være med. Hvis viljen var der, kunne vi sådan set bare fjerne dem.

Bare for at give et eksempel på, at vi sagtens kan finde løsninger. Der er altså ikke grund til at være så afmægtige. Hvis viljen er der, er løsningerne der også. Hvor der er vilje, er der vej.

Og så tror jeg måske også, at højrefløjens succes handler om en eller anden form for magelighed eller dovenskab. Man ved godt, at der er hul i bunden af skibet, man ved godt, at nogen burde gøre noget ved det – men hvorfor lige mig – jeg ligger lige så godt i min velpolstrede hængekøje.

For venstrefløjen er der jo så ikke andet at gøre, end at blive ved og ved og ved med at forklare, at vi alle sammen har et medansvar – og hvis vi er mange nok, der siger det længe nok – så kan man jo håbe, at det trænger igennem.

For den eneste politik, der er langsigtet perspektiv i, er den der bygger på værdier som: Solidaritet, medmenneskelighed, tolerance og bæredygtigt miljø. Venstrefløje har et samlet projekt og et ansvar for at stå sammen og slås for de værdier. Det er ikke alle steder venstrefløjen er lige gode til det, men det er jo dejligt at se, at man er blevet så kloge i Gentofte – se at man i fællesskab kan finde ud af at lave sådan et fællesarrangement som dette her.

Tak for ordet!