Kontakt Bliv medlem
 www.sf.dk
Forside
Nyheder
Politik
Om Signe
Sagt og skrevet
Det sker
Links
Hovedstadsregionen
Tilbage til oversigten: Sagt og skrevet

Gratis modersmålsundervisning sikret til 5. klasse


Læserbrev af Signe Goldmann, bragt 23. maj 2008
 
SF sikrede ved sidste års budgetforhandlinger, at der blev sat penge af til gratis modersmålsundervisning frem til 7. klasse, men sammen med de borgerlige fik Socialdemokraterne i foråret skåret det ned til 3. klasse. Nu har vi så indgået et forlig mellem SF, S og R, der sikrer gratis undervisning til 5. klasse.

Jeg synes selvfølgelig ikke, der er ideelt, at eleverne selv skal betale for undervisningen efter 5. klasse. Vi har lige haft en fattigdomsundersøgelse i København, der viser, at hver 3. københavner med indvandrerbaggrund lever under fattigdomsgrænsen. Brugerbetaling på modersmålsundervisningen vil derfor reelt afskære mange børn fra at kunne deltage.

Men forliget er selvfølgelig en klar forbedring i forhold til Socialdemokraternes første udspil. Dog skal der ikke herske tvivl om, at vi i SF fortsat vil kæmpe for, at den gratis modersmålsundervisning igen bliver udvidet.

Vi lever i en global verden, hvor det er en stor styrke, at vi har unge mennesker, der er rigtig dygtige på flere sprog. Derfor er det også fuldstændig hul i hovedet, hvis ikke vi går ind og er med til at anerkende og styrke denne kompetence. Og jeg så gerne, at det blev endnu mere anerkendt, f.eks. ved at give mulighed for at man kunne gå til eksamen i faget.

Tilbage til oversigten: Sagt og skrevet

 
 
Signe Goldmann - Rungsted Plads 21, 4.th., 2200 København N. - Telefon: 60 10 10 32