Jeg skal jo fortælle om, hvad mine visioner er for EU i dag og om 50 år.

Men hvis jeg skal prøve at forklare, hvad det er jeg vil med EU, hvad der er for en udvikling jeg gerne vil have der kommer EU, så bliver jeg nødt til at starte i et lidt større perspektiv og se på det globale, se på verden: Hvordan kunne jeg godt tænke mig at verden udviklede sig de næste 50 år. Så er det lidt nemmere for mig at forklare, hvordan jeg ønsker, at EU skal udvikle sig. For de to ting er uløseligt forbundet.

Men hvis vi ser på verden, hvis vi ser på det globale, hvad er så de allerstørste politiske udfordringer vi står overfor?  

Efter min mening, så er det den kolossale ulighed, der er mellem rige og fattige i verden.

Og det er ikke kun et problem, fordi jeg som medmenneske har svært ved at bære tanken om, at der hvert 5 sekund dør et barn pga. sult og fattigdom. Hvert 5. sek. Det svarer til at der bare i den korte til jeg har talt, er 11 børn der er døde.   

Det er sådan set grund nok for mig, til at jeg vil kæmpe for en anden udvikling..

Det er også et problem fordi den kolossale ulighed bringer et kølvand af problemer med sig. Det skaber ustabilitet, krige, terror, flygtningestrømme og miljøkatastrofer. Verdens lande er så tæt forbundet, at hvis vi ikke samarbejder om at løse de grundlæggende problemer, samarbejder om at vende udviklingen, hvis ikke vi i den rige del af verden tager et virkeligt medansvar for at mindske den store ulighed, så kommer det i sidste ende til også at ramme os selv. Det er vores allesammens fremtid, der står på spil.

Forureningen er grænseoverskridende, flygtningestrømmene er grænseoverskridende, terroren er det. Krige og ustabilitet påvirker den verdensøkonomi, der i vid udstrækning også er en forudsætning for, at vi kan have den levestandart, vi har i Danmark.

Når vi ikke tager et reelt medansvar, så er det altså ikke bare tarveligt overfor de millioner af mennesker, der lever i sult og elendighed – men det er også ualmindelig dumt og kortsigtet.

Hvis vi forestiller os, at verden var et skib, og nationalstaterne er kahytterne, så siger det jo sig selv, at det ikke er nok bare at bekymre sig om, hvordan man skal indrette sin egen kahyt. Hvis hele skibet er på kollisionskurs, eller der er et stort hul i bunden, eller dem i nabokahytten er så forarmede, at de ikke har overskud til at tætne siderne i deres kahyt, så nytter det jo ikke meget, at vi kan bryste os af, at vi har den pæneste indretning, eller de blødeste køjer eller at vi har været dygtige til at tætne vores egen kahyt, så der ikke slippe vand ind der.

Vi er, om jeg så må sige, alle sammen i samme båd – det er ualmindeligt ubegavet, hvis vi ikke tager et medansvar for at holde skuden oven vande – det er simpel logik.

Højrefløjens væren sig selv nok, frihed for individet, markedskræfternes frie spil, uanset hvad de måtte smadre undervejs, er en dødssejler – det er ren kamikaze.

Man behøver sådan set bare at løfte blikket og se sig omkring. Verden bliver ikke bedre af at de store verdensomspændende virksomheder får frit spil – For dem handler det udelukkende om at tjene så mange penge som muligt. Hvis man skal behandle mennesker ordentligt, og miljøet forsvarligt, så koster det ekstra. Når ens formål udelukkende er at tjene penge, så ville det jo være dumt, hvis ikke man forsøgte at slippe så billigt som muligt – det går ud over mennesker og ud over miljøet. Markedet har ikke indbygget en moral, derfor er højrefløjens blinde tro på at markedet løser alt, så utrolig farlig – man slipper styringen i en tillid til, at hvis bare økonomien får frit spil, så styrer det verden i en bedre retning. Man skal som sagt bare løfte blikket for at indse, at det ikke holder en meter.

Hvis vi skal sikre, at der bliver taget hensyn til mennesker og miljø – så kræver det, at vi samarbejder, At vi engagerer os internationalt, at vi har nogle demokratiske organisationer der har gennemslagskraft til at styre markedet i en rigtig retning. Så vi kan skabe en menneskelig, moralsk og værdibaseret modvægt til de store virksomheder. Her er netop EU en vigtig brik, men vi skal også bruge andre organisationer: WTO, FN og lignende til at styre udviklingen. Så vi kan sikre, at værdier som solidaritet, medmenneskelighed, tolerance og bæredygtigt miljø, går forud for hensynet til markedet. Alt andet er jo uholdbart – det burde jo være åbenlyst for enhver.

Så kommer vi til mine visioner for EU:

Globalt udsyn – Demokrati & Åbenhed

Globalt udsyn:
Lige så vel som det ikke går at vi i Danmark kun beskæftiger os med hvordan vi skal indrette vores egen lille kahyt, så går det heller ikke, hvis EU kun går op i sit eget projekt. Jeg mener at EU (som jo er en sammenslutning af nogen af verdens rigeste lande) bør spille en meget mere aktiv rolle i forhold til at tage et globalt medansvar. Det gør EU ikke i særlig høj grad lige nu tvært imod, har meget af EU politikken handlet om at vi skulle sikre vores egen rigdom. Vi er med til at fastholde ulandende i fattigdom, EU er sågar med til på nogle områder at forværre deres situation.

Jeg vil godt give et eksempel:

Sukkerrør – Det er sådan noget man kan dyrke i de varme lande – dvs., at det kan man også i mange ulande. Den her sukkerbonde i Ulandet kan lave sit sukker meget billigere end vi kan her i Europa med vores sukkerroer – så umiddelbart skulle man tro, at han ville klare sig godt, og at han kunne tjene nogle gode penge hjem til sit uland, så de kunne få det lidt bedre. Sådan går det bare ikke!

EU har nogle landbrugsordninger, hvor vi støtter vores eget landbrug med milliarder af kroner. Så selvom det er dyrere at dyrke sukkerroer på Lolland, så er der så meget tilskud, at vi kan sælge det billigere. Dvs. at vores lille sukkerrørsbonde fra ulandet ikke kan sælge sit sukker i Europa og dermed heller ikke tjene penge hjem til sit land. Og som om det ikke er slemt nok, så har EU også nogle eksportstøtte ordninger, som gør at vi kan sælge vores sukker til dumping prise i ulandet. Den her lille sukkerørsbonde har altså ikke en jordisk chance.  

Der kunne jeg godt tænke mig, at EU begyndte at løfte blikket og som en af verdens rigeste regioner tog et reelt medansvar for at løse fattigdoms og miljø problemer. Både i og udenfor EU.

Og det leder mig hen til det sidste jeg vil sige noget om i det her korte oplæg – nemlig demokrati og åbenhed i EU.

Demokrati og Åbenhed
Som jeg tidligere har været inde på, så har markedet ikke en indbygget moral – det gælder om at tjene så meget som muligt så hurtigt som muligt. Så hvis vi skal have skabt en udvikling hvor mennesker og miljø er i højsædet, så kræver det at vi får skabt nogle åbne og stærke demokratiske organisationer der er stærke nok til at kunne holde de store internationale virksomheder i tøjlerne. For det er kun i et åbent demokrati at værdier som solidaritet og miljø har en chance for virkelig at komme til orde. Det gælder også EU

Som det er i dag, så er det jo utrolig lukket. EU-landende sidder og forhandler med hinanden bag lukkede døre og det er ofte umuligt at finde ud af hvem der har sagt hvad, og det kommer i meget høj grad til at handle om studehandler og om sikre nationale egeninteresser. Det svarer lidt til, hvis vi satte alle landets borgmestre til, bag lukkede døre, at styre Danmark. I stedet for at sikre at landet som helhed udviklede sig i en eller anden retning, så skal der jo ikke meget fantasi til at forestille sig, at det lynhurtigt ville udvikle sig til slagsmål og studehandler om, at hvis du nu får en motorvej til din kommune så får jeg et operahus osv. Sådan er der jo meget af EU-politikken der bliver til, det er jo også en af grundende til, at det er så svært, at få afskaffet de her landbrugsstøtte-ordninger.

Så hvis jeg kort skal opsummere min vision for EU.
Så er det at EU skal være med til at skabe en mere sikker og stabil verden – ved at tage et reelt medansvar for at løse fattigdomsproblemerne i verden, jeg ønsker ikke et EU der lukker sig om sig selv.

At EU også tager et større medansvar for at sikre et bæredygtigt miljø, så vi om 50 år har en klode vi kan være bekendt at overlade til vores børnebørn.

Og hvis de her visioner skal have en chance, så kræver det et åbent og demokratisk EU.

Tak for ordet.