 |
 |
 |
 |
Hvis jeg kunne nu
bestemte helt alene, så er der ingen tvivl om, at bekæmpelse
af fattigdom og diskrimination, ville stå meget højt på
dagsordnen.
Jeg ville sikre mig at alle byens børn, fik den hjælp, de
skulle have for at kunne klare skolen og gå en lys fremtid i
møde.
Jeg ville sikre mig, at de alle havde mulighed for at
deltage i fritidsaktiviteter, og at der selvfølgelig var råd
til et par nye fodboldstøvler, når de gamle var slidt ned,
så de ikke behøvede at skamme sig eller føle, at de var
mindre værd.
Og jeg ville sikre mig, at de alle sammen fik et sundt og
lækket måltid mad hver dag, så der var energi til både
læring og leg.
Jeg ville også sikre mig, at alle kunne komme til tandlægen,
når de havde brug for det. Det burde være en menneskeret at
kunne tygge sin mad, uden at det gør ondt, og at kunne smile
uden at være flov over forsømte tænder.
Og så ville jeg sikre mig, at alle kunne få et ordentligt
sted at bo, hvor det var behovet og ikke pengepungen, der
var afgørende. Så familier med mange børn kunne bo i
lejligheder med mange værelser, uanset om de var rige eller
fattige. Og at alle havde mulighed for at kunne tage et bad
hver dag.
Jeg ville også sikre mig, at alle københavnere kunne få
glæde af byens kultur og idrætstilbud, så de fattigste også
kunne komme en tur i svømmehallen.
Og jeg ville sikre mig, at alle kunne komme rundt i byen og
ingen var bundet af, at der ikke var råd til busbilletter.
Jeg ville også sikre mig, at der blev gjort en endnu større
indsats mod mobning og diskrimination, både i skolerne, på
arbejdspladserne og i nattelivet. Og at byens mangfoldighed
som udgangspunkt blev betragtet som en styrke.
Og jeg kunne sagtens føje mere til listen, men nu er
budgettet vist efterhånden brugt, måske endda et par gange.
Og da jeg kan høre, at der også er andre herinde, der har
ønsker til budgettet, så bliver jeg jo nok nødt til at være
lidt realistisk.
Jeg har derfor valgt at koge det ned til 4 områder, som jeg
synes er rigtig vigtige at få med i år – så må vi jo tage
det andet hen ad vejen. Det drejer sig om
Beskæftigelsesaftalen, Integrationsaftalen, Borgerrådgiveren
og modersmålsundervisning.
Vi indgik en Beskæftigelsesaftale i foråret, som jeg i det
store hele er godt tilfreds med, og som jeg håber, der
bliver fundet penge til at realisere.
Den handler grundlæggende om, at nogle grupper af leder skal
have nogle bedre tilbud, end vi ellers har mulighed for at
give dem.
En af de grupper, er ledige, der er meget motiveret for
komme i arbejde, og det giver jo god mening, at give dem en
ekstra hjælpende hånd.
En anden gruppe, og det er en gruppe, der har ligget mig
meget på sinde, det er familier med børn. Det er der to
grunde til.
For det første er det generelt børnefamilierne der bliver
hårdest ramt af regeringens fattigdomsskabende tiltag som
kontanthjælpsloft og 300-timers regel, og det har derfor
endnu større konsekvenser for denne gruppe, hvis vi ikke får
dem i job.
For det andet, så går det jo ikke kun ud over forældrene,
men også en masse helt uskyldige børn, hvis ikke vi får
hjulpet dem. Ingen fortjener at leve i fattigdom, men mindst
af alt børnene.
Vi har også lavet en Integrationsaftale, her lige efter
sommerferien, som jeg håber, der bliver fundet penge til.
Den er ikke voldsom ambitiøs, men den rummer nogle fine
initiativer, som jeg synes fortjener at blive ført ud i
livet, bla. sommercamps på heldagsskolerne, en udvidelse af
sprogporten, flere penge til bekæmpelse af diskrimination,
en indsats for at få flere etniske forældre til at gå ind i
skole- og daginstitutionsbestyrelser mm.
Det tredje område jeg vil nævne, er Borgerrådgiveren. På mit
initiativ, er der blevet sat forskellige tiltag i gang, der
skal være med til at modvirke diskrimination. Et af
tiltagene er styrkelsen af diskriminationstilsynet hos
Borgerrådgiveren.
Da vi i sin tid sad og lavede planen for dette
diskriminationstilsyn, var det i en tro på, at
Borgerrådgiveren generelt ville få tilført flere ressourcer
og bl.a. få mulighed for at ansætte en
kommunikationsmedarbejder. Der havde lige været en ellers
flot evaluering, der havde anbefalet det, da der er
problemer med Borgerrådgiverens synlighed, ikke mindst
blandt borgere med etnisk baggrund. Men ønsket nåede ikke at
komme med i sidste års budgetforhandlinger, da evalueringen
kom så sent. Jeg vil derfor opfordre til, at det kommer med
i år.
Det sidste område, jeg vil tage fat i er
modersmålsundervisningen. Jeg er glad for, at den er sikret
med den skoleaftale, der er indgået, men jeg kunne goldt
tænke mig, at vi viste lidt flere ambitioner på område.
Der er mange diskussioner om, hvor vidt
modersmålsundervisningen er med til at styrke de tosprogede
børns sproglige niveau generelt. Det er ikke en diskussion,
jeg vil gå ind i her, men jeg er sådan set ikke i tvivl om,
at det er en stor ressource, at børn kan tale flere sprog,
ikke bare for børnene, men også for en by som København, med
ambitioner i en global verden, og jeg synes, at det er på
tide, at vi begynder at anerkende det.
Vi er alle sammen enige om, at det er en god ting, at børn
lærer engelsk, og tysk, og de kan gå til afgangsprøve i
fagene og høste anerkendelse, hvis de er dygtige, men hvis
sproget i stedet er persisk eller udru, så er sagen
pludselig en anden. Det giver for mig ikke nogen mening, og
det er på tide, vi får gjort op med denne forælde tankegang.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at området bliver
opprioriteret i budgettet. |
|
|
 |
 |
 |
 |
Tilbage til oversigten:
Sagt og skrevet |