Den 1. juni havde min mor og jeg foretræde for Folketingest Arbejdsmarkedsudvalg, for at forelægge min brors sag og appellere til politikerne om at kigge på loven om loft over kontanthjælp igen. Her kan du læse vores talemanuskript (skrevet i samarbejde og fremført af min mor - enkelte meget personfølsomme oplysninger er dog udeladt her).

Talemanuskript fra foretræde i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg d. 1. juni 2005 kl. 10.00:

Mit navn er Mette Goldmann, med mig har jeg min datter Signe Goldmann.

Vi har bedt om at få foretræde i dag, for at fortælle om min søn og hans familie, der er blevet ramt af loven om loft over kontanthjælpen. Det handler dels om, at loven i deres tilfælde ikke virker efter hensigten – meningen var at den skulle give kontanthjælpsmodtagere et incitament til at komme i arbejde, men den rammer også mennesker, der ikke er i stand til at arbejde – dels vil jeg komme ind på lovens manglende gennemskuelighed.

Jeg vil starte med en kort præsentation af Martins og Mettes (min søn og svigerdatters) situation

• Martin er 29 år. Han har hele sit voksenliv lidt af svære depressioner, som er blevet fejlbehandlet. Derfor har han heller ikke magtet at gennemføre en uddannelse. Han har sloges med selvmordstanker, skyld og afmagt, som jo ofte følger med sygdommen. Han er nu endelig kommet i den rette behandling og er for første gang i bedring – men hans psykiater siger, at det kan tage flere år, før han er helt rask. I dag er Martin på kontanthjælp, og han er ikke i stand til at arbejde. En vurdering både hans psykiater og sagsbehandler også er helt enige i.
• Mette er 30 år og lider også af depressioner. Hun er i dag også i behandling og i bedring. Mette har heller ikke formået at gennemføre en uddannelse. Hun har lige overstået sin barsel og er hårdt spændt for, da hun reelt er alene om at passe huset, to børn (pige på 7 + baby), og en meget syg mand. Mette er også på kontanthjælp. Hun har som sagt lige afsluttet sin barsel.
• Begge to er velbegavede, de har et stærkt netværk, med mange nære venner og en familie, der bakker dem op, så godt vi kan. De er gode forældre, der på trods af vilkårene har formået at skabe et meget kærligt og omsorgsfuldt hjem, og de har et solidt ægteskab – det siger næsten sig selv, når det har kunnet overlevet alle disse prøvelser.
• Familien bor 4 mennesker i en 3 værelses lejlighed i Slagelse

1. januar 2004 trådte en ny lov i kraft, som bl.a. medførte, at familier, der har været på kontanthjælp i mere end 6 måneder, nu kan miste op til 2.650 kr. netto om måneden (ca. 650 kr. af kontanthjælpen og op til ca. 2.005 kr. af boligsikring eller særlige ydelser).

Jeg har kopieret de aktuelle lovtekster til jer, så I har mulighed for at følge med. Det drejer sig om:

• § 25 stk. 5, om nedskæringen på oprindelig 500 kr. pr. person
• § 25 b stk. 1+2, der handler om loftet over kontanthjælpen – altså hvor meget de må få i ydelser, før man begynder at trække deres boligsikring – loftsbeløbet svarer til en fuld kontanthjælp.
• Så er der § 25 c stk. 2, der handler om loftet over loftet – det betyder, at man maksimalt må trække ca. 2000 kr. af deres boligsikring. Hvis de får mere end 2000 i boligsikring, vil de altså kunne beholde det der ligger ud over de 2000.
• Så har jeg taget 2 bemærkninger til loven med:

• Den ene handler om loftet over den samlede nedsættelse, der dengang var på ca. 2.500 kr. netto.
• Den anden bemærkning handler om, at man ikke må kompensere for nedskæringerne ved at give hjælp i særlige tilfælde eller personlige tillæg.

Konsekvenserne for Martin og Mette af den nye lov har altså været at de er blevet ramt maksimal, så de i dag har 2.650 kr. mindre i hånden hver måned – det svarer næsten til en halvering af deres rådighedsbeløb.

Jeg har taget deres budget med her, så I kan se, hvor meget de nu har tilbage at leve for om måneden.

Fra at have et rådighedsbeløb på 5.523 har de i dag 2.873 (beløbene er efter de faste udgifter er betalt: husleje, varme, telefon, børnepasning, medicin, bleer – og børnetilskuddet er regnet med, så det er altså det reelle beløb, der her er tale om. Jeg ved ikke hvordan man forestiller sig, at man skal kunne forsørge en familie på 4 for 2873 kr.?)

Denne umulige økonomiske situation har haft store menneskelige konsekvenser

• De har dårligt råd til husleje – men det er svært at finde noget der er billigere at bo i, og de skal jo heller ikke for langt væk fra deres netværk  - og en 3 værelses lejlighed til 4 personer burde vel heller ikke være luksus.
• De har i perioder ikke råd til medicin. Det har betydet, at de har fået tilbagefald - og her vil jeg da lige nævne, at deres psykiater har fortalt, at jo flere gange man stopper behandlingen, og får tilbagefald, des større er risikoen for at depressionen ender med at blive kronisk – han er i øvrigt en af de førende psykiatere på dette felt.
• En 3. konsekvens er, at de ikke har haft råd til at gå til tandlæge, hvilket helt konkret betyder at tænderne knækker i munden på dem.
• De har også været nødt til at spare deres forsikring væk.
• Da de spurgte på Kommunen om det var muligt at få en eller anden form for hjælp eller tilskud til de forskellige udgifter, fik de den besked, at de ligeså godt kunne opgive det – de ville alligevel få afslag. Den melding er også helt i tråd med det der står i bemærkningerne til loven: Nemlig at der ikke må kompenseres for nedsættelsen ved at give enkeltydelser.

Hensigten med lofts-loven var at give kontanthjælpsmodtagerne et incitament til at tage et arbejde. Men loven rammer også mennesker, der ikke har nogen muligheder for at arbejde f.eks. pga. længerevarende sygdom eller barsel, som i Martin og Mettes tilfælde. For dem har det derimod betydet, at de har sparet på medicinen og har haft tilbagefald, så deres muligheder for at komme ud af offentlig forsørgelse i dag er blevet væsentlig ringere pga. af den nye lov.

Jeg har læst det meste, der har været skrevet om denne lov, og det er tydeligt, at incitamentet har været det bærende argument. Der har været stillet en række §20 spørgsmål til Beskæftigelsesministeren om loven (i løbet af forår og sommer 2004). Når der har været indvendinger i forhold til, om det var rimeligt at beskære kontanthjælpsmodtagerne så kraftigt, har Beskæftigelsesministeren gentagne gange retfærdiggjort den store nedskæring ved at argumentere for, at det skulle virke som et incitament, og at man kunne kompensere for nedskæringerne ved at arbejde 5-10 timer om ugen – men ministeren har ikke forholdt sig til det rimelige i at nedskæringerne også rammer mennesker, der ikke kan arbejde – ej heller, at det endda kan forværre deres situation. Det kan selvfølgelig skyldes, at han ikke har været klar over, at det kunne have denne effekt

Vi vil derfor opfordre jer til at overveje, om det er rimeligt, og opfordre jer til at kigge på loven igen – f.eks. se på om man kunne indføje en skønsmæssig vurdering af, om folk overhovedet er i stand til at arbejde – så man ikke rammer utilsigtet.
 

Som mor har det selvfølgelig ikke været til at bære at se, hvordan Martin og Mette har fået det være og være. De var jo ellers begyndt at komme i bedring. Begyndt at kunne se lys for enden af tunnelen og tale om uddannelse, arbejde og fremtid – i dag er den alt dominerende følelse: Afmagt.

Derfor henvendte jeg mig for 4 måneder siden til Socialkontoret i Slagelse hvor Martin og Mette bor. Det skulle blive starten på en lang og udmattende tur gennem et system og en lovjungle, der selv for garvede eksperter var næsten umulig at gennemskue.

Det hele startede, da jeg tilfældigt på kommunens hjemmeside faldt over en beskrivelse af Loft over loftet (§25 c st. 1+2). Her stod, at loftet over loftet var på 2005 kr. og da jeg vidste, at de havde mistet over 2.600 kr. netto, kunne jeg jo ikke få det til at passe.

Jeg tænkte, at der måtte være begået en fejl og begyndte at undersøge det nærmere. Så fandt jeg frem til beregningsmetoden, hvor der står (I kan selv se det i lovteksten §25b stk.2), at man skal se bort fra nedskæringen i §25 stk. 5 – sådan læste jeg det i hvert tilfælde.

Jeg ringede til sagsbehandleren, der blev meget i tvivl – så talte jeg med socialchefen, der også var i tvivl, som henviste mig til Kommunernes Landsforening, hvor jeg fik fat i den kontorchef, der havde med området at gøre. Han blev også usikker på, hvordan loven skulle tolkes og henviste til arbejdsdirektoratet, som kontaktede socialchefen og i øvrigt anbefalede, at jeg selv granskede loven og søgte tilbage til lovbehandlingen for måske at finde klarhed der. Efter 4 måneders intensiv søgen, et væld at telefonsamtaler, gennemlæsning af mange hundredes siders lovstof, og rådgivning fra Simon Thorbek  (Den Sociale Højskole), der er en af landets førende jurister på området, lykkedes det mig endelig at forstå, hvad det egentlig er, der står i loven.

Ud over spørgsmålet om, hvorvidt nedskæringen blev sat ud af kraft, rejste der sig hen ad vejen en række andre spørgsmål til, hvad der egentlig blev ment i de forskellige paragraffer.

• Selvom det ikke direkte står i loven, så betyder beregningsmetoden reelt, at loftet for et par på kontanthjælp er over 1000 kr. lavere end det tal, der står i loven – fordi de rammes af loftet med det samme, selvom de er blevet skåret i kontanthjælpen. Deres loft er altså ikke lig med en fuld kontanthjælp. Det var ret forvirrende.
• Der tales både om et Loft over loftet og et loft over den samlede nedskæring, der jo er noget højere – det skaber nogen forvirring, og det kan tage noget tid at gennemskue, at der her er tale om to helt forskellige lofter.
• Så er der en del brutto/netto forvirring fordi man i de samme paragraffer opererer med både kontanthjælp og boligsikring, der jo er henholdsvis brutto og netto beløb – og hvad betyder f.eks. ordet ”udbetalt”? Refererer det til et Brutto eller Netto beløb? Det viste sig så at være et brutto-beløb.
• Det undrede mig også, at der et sted stod, at man ikke skulle rammes af loftet, hvis man var på barsel – men Mette var jo var blevet ramt alligevel – ad omveje blev det så klart, at denne undtagelse ikke gjaldt, hvis der var tale om et par, hvor begge var på kontanthjælp.
• Forvirringen bliver i øvrigt ikke mindre af, at 3-4 forskellige paragraffer indvirker på og henviser til hinanden.

Jeg har nu forstået, hvad der står i loven, men jeg vil vove den påstand, at det er fuldstændig uforståeligt for almindelige mennesker – Og det synes jeg da er problematisk i forhold til retssikkerheden.

Og når selv eksperter kan have svært ved at gennemskue, hvordan loven skal læses, kunne man få den mistanke, at der måske også var mange af jer, der var med til at vedtage loven, der ikke helt har kunnet overskue, hvad det egentlig var, I vedtog.

Når jeg har læst nogle af de §20 spørgsmål, der er stillet til Beskæftigelsesministeren om konsekvenserne af loven, kan det for mig se ud som om, han heller ikke helt har været klar over konsekvenserne. 

Det er selvfølgelig muligt, at alle der stemte om loven vidste præcis, hvad de stemte om, men når en lov umiddelbart er så uigennemskuelig, så er det i hvert tilfælde ikke noget, der er med til at styrke tilliden til politikere eller til retssikkerheden.

Men uanset, om alle har vidst, hvad det drejede sig om, så er min søns familie ved at gå fuldstændig i stykker – for dem er loven ikke et incitament – tvært imod er den med til at gøre deres situation endnu mere ulykkelig – og den forringer deres chancer for at komme ud af offentlig forsørgelse. Ifølge deres psykiater kan det endda betyde, at deres depressioner kan gå hen og blive kroniske – det er en tanke, der næsten ikke er til at bære.

Så vil I ikke se på, om det er muligt at lave en undtagelse i loven, så man ikke rammer mennesker man vurdere ikke kan arbejde, f.eks. langtidssyge eller folk på barsel.

Og hvis I alligevel kigger på loven igen, kunne I så ikke se på, om den kunne skrives lidt mere brugervenligt, så almindelige mennesker havde en chance for at forstå, hvad der stod.

(Foretrædet resulterede desværre ikke i, at der blev taget initiativer til at få ændret loven, da et borgerligt flertal (V, K og DF) fortsat ønskede at bevare den uændret. Men kort tid efter tog vi initiativ til at starte Foreningen til Køb af Udtalelser fra Loftsramte Eksperter, som man kan læse mere om her)