Chicago er endda gået fra at have nogle af de ringeste folkeskoler til i dag at have nogle af de bedste i USA. En udvikling, der har krævet og fortsat kræver stor politisk vilje til at prioritere skolerne og en åbenhed overfor at forsøge sig med nye og nogle gange utraditionelle initiativer.

Her fortæller jeg om noget af det, der gjorde størst indtryk på turen.

Teach for America
Det gjorde et stort indtryk at komme ud på Gage Park High School i et af Chicagos fattige kvarterer. Vi blev taget imod af vagter og metaldetektorer - en konsekvens af at vi befandt os i bande-land, hvor skydevåben i hænderne på børn og unge er en del af virkeligheden.  Alle elever var afroamerikanere, flere opførte sig som om de var påvirket af stoffer.

Vi skulle ud og opleve unge undervisere, der lige havde afsluttet deres college-eksamen, og som en del af initiativet: Teach for America, havde valgt at bruge et par år, inden de gik videre på universitetet, på at forsøge at give nogle af de fattige børn en bedre chance for også at få en uddannelse. Kun dem med de bedste karakterer og det største lederpotentiale blev sendt ud for at undervise.

En del af pointen var, at de på grund af deres lederegenskaber og høje karakterer, havde det der skulle til for at kunne hæve elevernes faglige niveau - personer der med en naturlig autoritet kunne få andre til at lytte. En anden pointe var, at man derved sikrede at morgendagens ledere i USA vil få en stærkere erkendelse af, hvor vigtigt uddannelse er og hvor stort potentiale, der også er blandt de fattige sorte børn, hvis de får de rette muligheder.

Initiativet kan formentlig ikke overføres direkte til Danmark, men det var imponerende at se, hvordan denne unge mand, der kun havde et 5-ugers underviser-kursus bag sig, alligevel med en engels tålmodighed formåede at få skabt ro i klassen og gennemføre en time i algebra - dog var han en enkelt gang nødt til at true med at hente vagten, for at få inddraget en mobiltelefon, der blev ved med at bippe.

Selvom forholdene ikke kan sammenlignes, så står det dog klart, at det også i Danmark er vigtigt, at vi formår at få tiltrukket de dygtigste af vores unge mennesker til lærergerningen, så vi kan sikre, at næste generation får de bedst mulige lærere. 

Magnet/profil-skoler
Det var til gengæld en helt anden oplevelse at komme ud på en af Chicagos magnet-skoler. Her gik også kun afroamerikanske børn, men de var fra middelklassen, og stemningen på skolen var helt fantastisk. Som magnetskole, havde skolen særligt fokus på kunst og kultur, med masser af musik, teater ol. Børnene kom fra et større opland. I modsætning til de lokale folkeskoler, skulle man søge om optagelse og det blev afgjort ved lodtrækning, hvem der kom ind på skolen.

Stemningen var varm og imødekommende, lærerne var ekstremt engagerede, og det var helt normalt, at de frivilligt blev flere timer ekstra hver dag, for at hjælpe med et eller andet. Også forældrene kom på skolen og hjalp til, med højtlæsning for de små, eller gik til hånde med praktiske gøremål.

Vi var rundt i flere klasser. De små børnehaveklasse børn, der sad koncentreret og limede vat-skyer og glimmer på deres tegninger, og som kiggede smilende op, hilste og stolt viste tegningerne frem, når vi kom ind i klassen. De større børn, der blev undervist i computerrummet, eller sad og arbejdede i grupper, og hjalp hinanden, mens læreren gik rundt og svarede på spørgsmål. Det der næsten var mest slående, var, at der ikke var nogen larm. Det var ikke nødvendigt for lærerne at hæve stemmen en eneste gang.

Der kan være svært lige at sætte fingeren på, hvad det præcis er, der gør, at en skole fungerer, og en anden ikke gør det. Der er sikker et hav af forskellige faktorer, der spiller ind: skoleledelsen, børnenes sociale baggrund osv. Men jeg tror, at det faktum at forældrene selv vælger skolen, selv sender et ansøgningsskema af sted, at det er med til at skabe et langt stærkere ejerskab til skolen. Samtidig tror jeg også , at en skole der får mulighed for at få en stærkere profil f.eks. inden for et fagligt område, også vil virke mere tiltrækkende på mange lærere.

I budgettet er der sat penge af til at København skal have flere nye profil/magnet-skoler. Det har været meget inspirerende at se erfaringerne fra Chicago og jeg glæder mig til, at vi skal behandle det politisk i udvalget.

Mentor til nyuddannede lærere
I et af de andre fattige kvarterer, hørte vi om, hvordan man havde sat forskellige initiativer i gang for at holde på de nye lærer, der kom til skolerne, dels fordi det var svært at skaffe lærere, dels fordi mange hurtigt forlod jobbet igen.

Et af initiativerne gik ud på, at at de nye lærere de første år fik tilknyttet en en professionel mentor, der stod til rådighed til sparring og rådgivning et par timer hver uge. Mentoren havde solid undervisningserfaring fra lokalområdet og var godt inde i problematikkerne.

Undersøgelser havde vist, at mange nye lærere startede med masser af gåpåmod og gode intentioner, men efter kort tid befandt sig i en desillusioneret tilstand af afmagt. Her ville mange kaste håndklædet i ringen, men hvis de kom igennem denne fase, så var der en god chance for, at de ville holde ved, og blive glade for deres arbejde. Chancen for succes blev mange gange større, hvis de fik en dygtig mentor, de løbende kunne vende problemerne og tankerne med.

Det er jeg sikker på, at vi også kunne bruge i København. Det er dog ret ressourcekrævende, men man kunne overveje at starte med at gøre det på de skoler, hvor der er størst problemer med at rekruttere og fastholde nye lærere.

Dygtige ledere, selvforvaltning og evalueringer
Spørgsmålet om, hvordan man sikrer dygtige ledere på skolerne fyldte også en del i programmet. Pointen om større grad af selvforvaltning på skolerne, og mindre politisk indblanding i, hvordan skolerne nåede målene, så længe det blev nået, blev også slået fast gentagende gange. Bl.a. under vores møde med Chicagos borgmester Richard Daley. Her skal det måske lige bemærkes, at danske skoler har langt større frihed og mindre politisk topstyring.

Det var i øvrigt tydeligt, at netop skolerne var en mærkesag for borgmesteren. Han er en svær mand at få en aftale med, men det lykkedes os at få en 10 min. audiens i hans presserum (rigtig amerikansk med talerstol på et podie med flag i baggrunden og rækker af stole til journalister foran - her sad vi så og kiggede op på bykongen, mens han begejstret fortalte). Da han først gik i gang med at fortælle om udfordringerne på skoleområdet, var han dog næsten ikke til at standse igen - meget engageret - de 10 min. blev til over en halv time. 

På turen fik vi også et væsentligt indblik i de mange evalueringstiltag, hvor fokus primært var på, hvordan evalueringer kan fungere som et værktøj for skolerne til at sætte mere præcist ind overfor problemerne. Også her var der gode ideer, at tage med hjem til København.

Turist et par timer
Programmet var tætpakket, men der blev tid til at være turist et par timer den ene eftermiddag, hvor vi både fik set Sears Tower, kørt en tur med subway, og for mit vedkommende købt en stak amerikanske fantasy-bøger med hjem til min datter.  I lufthavnen nåede jeg også lige at få købt en Obama T-shirt. Det var jo ret fantastisk at være i Obamas hjemby her midt i præsidentvalgkampen. Jeg håber virkelig, at han vinder.

Se også billeder fra turen her