Jeg har forsøgt at finde en dybere mening i det, men uanset hvordan jeg vender og drejer det, så giver det ingen mening.

SF stod ved aftale om Kløvermarken
Socialdemokraterne har forsøgt at give SF skylden, og forklaret det med, at vi var imod boliger på Kløvermarken. Det har vi dog hverken ment eller sagt, og det ved Socialdemokraterne også godt. Men efter at det er kommet frem, at der kan være store sikkerhedsproblemer med at bygge boliger klods op og ned af Prøvestenens store lagre med benzin mm., så har vi krævet, at sikkerheden blev undersøgt grundigt, og at den selvfølgelig skal være i orden, før man kan bygge. Alt andet ville være dybt uansvarligt.

Vi har flere gange i budgetforhandlingerne fremlagt et papir, hvor vi gerne ville skrive under på, at vi selvfølgelig står ved budgetaftalen 2007, herunder også billige boliger på Kløvermarken, men at sikkerheden skal undersøges – Socialdemokraterne har afvist at skrive under. I stedet er de igen og igen gået i pressen og har sagt, at SF er løbet fra en aftale. Det er rent spin uden hold i virkeligheden.

Den eneste forklaring, jeg lige kan finde, er, at socialdemokraterne er blevet bange for de meningsmålinger, der har vist, at SF vil tage en del af deres mandater ved næste valg, og at de har håbet på at kunne bremse vælgervandringen ved at miskreditere SF og forsøge at udstille os som nogen, der bryder aftaler. Men det siger i så fald mere om Socialdemokraterne, end det siger om SF.

Hvorfor gå til de borgerlige, der er erklærede modstandere af Kløvermarken?
Men selv hvis Socialdemokraterne skulle have fået den opfattelse, at SF var løbet fra Kløvermarken (hvilket jeg som sagt har meget svært ved at forestille mig), så giver det jo ingen mening, at de også smider De Radikale ud af budgetforhandlingerne, for derefter at gå sammen med de borgerlig, som er erklærede modstandere af boligbyggeriet på Kløvermarken. Det er ikke fordi logikken springer en i øjnene.

Det eneste, der måske kunne give en lille smule mening, er, hvis Socialdemokraterne ville have en undskyldning for selv at løbe fra Kløvermarken. En undskyldning de kun kunne få ved at udelukke både SF og Radikale. Måske har de ment, at de ville tabe mindre ansigt, ved at lave forlig med de borgerlige, end ved selv at gå ud og sige, de ikke længere selv tror, at det er en god idé med Kløvermarken.

Det virker dog temmelig forrykt, hvis Socialdemokraterne af ren forfængelighed har valgt at gå fra de to tætteste politiske samarbejdspartnere på Rådhuset, og sluge et borgerligt budgetforlig med skattelettelser for. 140 mio. kr. Hvis det er sådan, det hænger sammen, så vidner det om en rystende umodenhed og total mangel på politisk ansvarlighed. Politik burde handle om, at forandre verden i en retning, man tror, er bedre – hvis det ikke længere er det vigtigste, så fatter jeg ikke, hvad man overhovedet laver i politik.

For Socialdemokraterne er velfærd åbenbart ikke vigtigere end skattelettelser
Den sidste mulige forklaring kunne være, at Socialdemokraterne faktisk mente, at de fik mere socialdemokratisk politik igennem ved at gå sammen med de borgerlige. Men hvis man skal tro på, hvad Helle Thorning sagde i folketingsvalgkampen, så er det ikke socialdemokratisk politik at vælge skattelettelser frem for velfærd. Jeg nærer da heller ikke skyggen af tvivl om, at Socialdemokraterne kunne have fået meget mere socialdemokratisk velfærdspolitik igennem, hvis de var gået sammen SF og Radikale – jeg kan heller ikke forestille mig, at Socialdemokraterne selv har været i tvivl om det.

Det er desværre ikke socialdemokratisk men borgerlig politik, der har sejret ved dette budget. Det er jo ganske tragisk, når der faktisk er et rødt og grønt flertal på Rådhuset.

Som sagt, så har jeg ingen anelse om, hvad der foregår i hovedet på socialdemokraterne i København. Jeg er dybt forundret. Jeg har vendt og drejet det for at finde en mulig forklaring, men jeg må nok erkende: Det giver simpelthen ingen mening.