SF foreslår fattigdomsgrænse i
København
Københavnerne har større risiko for fattigdom end borgere i
resten af landet. Det kan man læse i de økonomiske vismænds
rapport om fattigdom. Men fattigdom er en relativ størrelse,
og det kan være et svært emne at debattere, når der ikke er
en fælles forståelse af, hvad fattigdom er, og hvor grænsen
går.
I
Folketinget er der ikke flertal for at lave en officiel
dansk fattigdomsgrænse. Derfor foreslår SF nu, at København
går foran og får sin egen definition af fattigdom.
Signe
Goldmann, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF
siger: ”En definition
af hvad fattigdom vil sige for mennesker i København, kan
være med til at skabe større synlighed af og forståelse for
de livsvilkår, som byens fattigste borgere har. Det gælder
ikke mindst de betingelser, som fattige familiers børn lever
under”.
Definitionen af fattigdom bør tage udgangspunkt i den mindst
acceptable økonomiske levestandard for forskellige
familietyper. Men der bør også lægges vægt på sociale
kriterier, der kan sige noget om, hvorvidt man kan deltage i
sociale aktiviteter på lige fod med andre.
Fattigdomsgrænsen vil gøre det muligt at følge udviklingen
af fattigdom i København over tid. Der kan løbende laves
opgørelser over hvor mange københavnere, der lever under
grænsen. På den baggrund kan der iværksættes politiske
initiativer for at forbedre disse menneskers situation som
et led i en københavnsk fattigdomspolitik.
”Jeg
håber at Borgerrepræsentationen på torsdag vil være med til
at sætte fokus på fattigdom i København. Selv om vi står
midt i et økonomisk opsving, og julehandlen formentlig igen
vil slå alle rekorder, så er der stadig en gruppe, der lever
på helt uacceptable vilkår. For dem handler det ikke om
hvilket fladskærms-tv, de skal vælge, men om der er råd til
juletræ og vintertøj til ungerne”.
SF’s
forslag kan læses her
Min ordførertale kan læses her
For
yderligere information kontakt:
Signe
Goldmann på mobil: 60 10 10 32 |