|
|
|
|
Tilbage til oversigten:
Nyheder
Hver sjette københavner lever i fattigdom |
 |
Pressemeddelelse 1. februar 2008 fra ordførerne fra
SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne i København
 |
 |
 |
 |
En ny, stor
undersøgelse fra socialforvaltningen i Københavns Kommune
viser, at mere end hver sjette københavner lever i
fattigdom, og der er ikke kun tale om midlertidig fattigdom
– mere end 34.000 københavnere har levet under
fattigdomsgrænsen i mindst to år.
- Undersøgelsen er et vigtigt værktøj i kampen mod
fattigdom. Både til at få sat fokus på problemet politisk,
og til at vi kan målrette vores arbejde. En sådan viden
forpligter og jeg håber, der vil være opbakning til at
København nu samlet arbejder på, at fattigdommen ikke skal
være en del af vores by. Når Christiansborg ikke kan og vil
løse problemerne, må vi gøre, hvad vi kan, siger
socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten.
Fattigdomsgrænse
En del af arbejdet med at undersøge fattigdom har handlet om
at opstille en grænse for, hvornår man kan betegnes som
fattig. Socialudvalget har vedtaget en grænse, der ligger
ved en disponibel indkomst under 103.649 kr. om året for en
enlig uden børn. I København falder hver sjette indbygger
under fattigdomsgrænsen.
- Selvom det er nedslående læsning, så er jeg rigtig glad
for, at vi med denne undersøgelse har fået sat nogle tal på
fattigdommen i København, og at SF’s forslag om en
fattigdomsgrænse er blevet gennemført. Ideelt set burde
fattigdomsgrænsen være vedtaget på Christiansborg, men når
nu flertallet derinde ikke har kunnet finde ud af det, så er
det jo godt, at København kan gå foran og vise vejen. Som
kommunalpolitikere har vi selvfølgelig ikke magt til at
afskaffe fx starthjælpen eller kontanthjælpsloftet, men vi
kan forsøge at afbøde de værste konsekvenser – og så håber
jeg selvfølgelig på, at undersøgelsen her også vil vække til
eftertanke på Christiansborg, siger Signe Goldmann, SF’s
fattigdomsordfører i Borgerrepræsentationen.
Det var SF, der arbejdede for at få vedtaget, at der skulle
udarbejdes en fattigdomsgrænse. Fattigdomsgrænsen består
både af en såkaldt budgetmodel og en afsavnsmodel. Man har
kombineret det mest skrabede budget, det er muligt at leve
på, med en opgørelse af, hvilke afsavn man lider i
hverdagen. For eksempel om man har råd til at tage på
sommerferie, købe børnetøj og betale licens.
Størst koncentration på Nørrebro og Vesterbro
Der bor flest fattige på Nørrebro, Nordvest og dele af
Vesterbro og Amager. På Østerbro skal man til gengæld kigge
langt efter dem.
- Vi skal målrettet hjælpe de fattige i bydelene i
København. Også selvom de er fattige på grund af en bevidst
politik om lav støtte fra Folketingets side, siger Thor Buch
Grønlykke, Socialordfører for socialdemokraterne i
Borgerrepræsentationen.
Børnefamilier, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere er mest
fattige
Næsten 6.000 københavnske børn vokser op i fattigdom.
Arketypen er den enlige mor med barn, og hun findes stadig,
men der er også flere par – særligt dem med tre eller flere
børn – der befinder sig under fattigdomsgrænsen. Ofte
oplever de, at deres indtægter ikke stiger, og når de får
flere børn, skal pengene fordeles på flere hoveder.
Hver anden på kontanthjælp eller starthjælp lever i
fattigdom, og hver femte har levet under fattigdomsgrænsen i
mindst fire år.
Næsten 30 % af indvandrerne og deres efterkommere lever
under fattigdomsgrænsen. Det er næsten dobbelt så mange som
blandt københavnere generelt. Konsekvenserne af fattigdommen
er dog den samme, som for de etnisk danske fattige.
Det er usundt at være fattig
En af konsekvenserne af fattigdommen er et dårligere helbred
end gennemsnittet af Københavnere. Bliver man syg, må man
ofte undvære medicin, fordi det er dyrt. Det samme gælder
tandlægebesøg.
Undersøgelsen viser bl.a. at:
• 25,7 % af de, der ligger under fattigdomsgrænsen har pga.
penge undværet at købe lægeordineret medicin. For
københavnere generelt er tallet 13,8 %.
• 42,9 % af de, der ligger under fattigdomsgrænsen har pga.
penge undværet at gå til tandlægen. For københavnere
generelt er tallet 23,9 %.
• 32,2 % af de, der ligger under fattigdomsgrænsen, har på
grund af penge undværet at spise tre måltider om dagen.
Blandt københavnere generelt er tallet 15,5 %.
Det videre forløb
Rapporten skal diskuteres på socialudvalgets møde den 6.
februar 2008. Her skal udvalget blandt andet diskutere, hvad
kommunen kan gøre for at hjælpe de mange fattige i
København. Et af de forslag, Mikkel Warming vil stille, er
en økonomisk skadestue – en anonym gældsrådgivning, hvor
alle borgere kan komme ind fra gaden og få rådgivning om,
hvordan man får budgettet til at hænge sammen samtidig med,
at man arbejder sig ud af sin gæld. Forslaget er inspireret
af et initiativ i Malmø.
Kontakt
Kontakt til Mikkel Warming gennem pressechef Sune Knudsen på
telefon 2637 0278 eller pressekonsulent Nils Groth på
telefon 2849 0853.
Kontakt til Signe Goldmann på telefon 6010 1032.
Kontakt til Thor Buch Grønlykke på telefon 2760 1430.
For generelle spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen og
rapporten kontakt pressechef Sune Knudsen på telefon 2637
0278 eller pressekonsulent Nils Groth på telefon 2849 0853. |
|
|
 |
 |
 |
 |
Tilbage til oversigten:
Nyheder |
| |
|
|
|
